De fleste mennesker er gode til at være med det, der er godt ………… sålænge det er ‘godt’, sådan som vi gerne selv vil have det. Vi vil gerne have et bestemt kursus og får det: “yes” eller penge tilbage i skat: “yes”. Det, som vi oplever som godt, er også tit noget, der skal være behageligt eller gøre, at vi slipper for noget ubehageligt.
Det er jo meget forståeligt, men det begrænser “godt” temmelig meget, gør det meget subjektivt og gør, at “godt” skal leve op til vores meget personlige og ofte snævre kriterier.
Dermed risikerer vi at gå glip af alt det, der faktisk ér godt. F.eks. at det er et mirakel, at vi lever, har et sted at bo og har mad på bordet. At vi har rent drikkevand. Har (muligheden af at have) noget at være engageret i. At vi har forældre/børn/venner. At vi stadigvæk kan se, føle, sanse, gå. At det regner, så vi rent faktisk får drikkevand og planterne får den vand, som de har brug. At vi kan trække vejret og dermed lige-her-og-nu med nogle få åndedræt kan skabe ro, få balance og forbindelse til os selv. At livet er mystiskt, spændende, forunderligt, givende og livsgivende. At vores forældre og deres forældre før dem og deres forældre før dem igen i århundreder alle har kæmpet en kamp for at få det bedste ud af livet.