Bølgerne, vandet, mennesker og livet
Bølgerne og vandet
En meget brugt analogi på vores liv er eksemplet med bølgerne og vandet.
En bølge kan lokaliseres i tid og rum, har en begyndelse og en slutning og kan se ud på mange forskellige måder. Alle bølger har en bestemt form, men er samtidig en konkret manifestation af vandet, som bølgen er en del af.
Vi kan således ikke tale om en bølge, uden at tale om dens karakteristika eller dens form, om man vil. Men vi kan heller ikke tale om en bølge uden at forstå, at den også er en del af noget større, nemlig vandet. Al det vand, der er under bølgen og hvor der ikke er bølger, men blot sammenhængende vand.
Vandet har, modsat bølgen, ingen begyndelse eller slutning. Vandet bliver ikke ’født’ for at blive til en bølge og bliver ikke først til, når bølgen ’dør’. Tværtimod er vandet der hele tiden og er der lige her og nu. Vandet har ingen karakteristika, som bølgen har, men er og bliver vand ret og slet. Vandet er dog sammenhængende med og kan også tage form af bølger.
Menneskelivet
På den ene side er et menneske således altid et konkret menneske, men på samme tid også en del af en større sammenhæng, der rækker ud over, men også er bestemmende for, det enkelte menneske. Dette større er livet, der er der hele tiden, altid til stede og altid allestedsnærværende.
Vi er således både en del af livet, men også en konkret manifestation af livet.
Livets historiske og universelle dimensioner
Livets historiske dimension
Vi mennesker er kendetegnet ved at leve i et bestemt tidsrum mellem de to modpoler fødsel og død. Imellem modpolerne lever vi som konkrete individer i et bestemt historisk tidsrum, der giver os bestemte muligheder og begrænsninger for at leve et meningsfuldt og godt liv.
Som mennesker er vi først og fremmest karakteriseret ved kendetegnene ved det liv, som vi dermed får skabt os selv og som skaber os. Alle disse forhold eksisterer i et bestemt tidsrum for derefter at forsvinde igen. Disse forhold er som regel det, som vi forstår som ‘mig’, som ‘hvem er jeg’, som vores identitet og er forhold, som vi typisk identificerer os rigtig meget med.
F.eks. alder, køn, uddannelse, bosted og -form, materielle ting, økonomi, helbred, mv. Fortsæt selv listen.
Denne dimension kan vi kalde den historiske dimension. Det er vores livshistorie og levede liv, som det viser sig i hverdagslivet, i dagligdagen, i vores tilværelse lige nu. Det er den ‘form’, som vi hver især har og tager på os som mennesker.
Mange mennesker lever desværre kun i denne dimension og opfatter deres jeg-identitet som værende lig med disse forhold.
Livets ultimative dimension
Udover vores konkrete tidsbundne og tidsbegrænsede identitet og form er mennesket også en del af livet uafhængigt af tid, hvor vi udtrykker vores sande natur og er i Livet på samme måde som alt andet levende.
Mennesket er her både i kontakt med og udtryk for en dybde og intelligens, der er langt større end alle øvrige menneskelige fænomeners korte levetid og begrænsninger.
Personligt kalder jeg dette for livet ret og slet. Nogle vil kalde det for universet eller det guddommelige. Eckhart Tolle kalder det for bevidsthed, nærvær eller stilhed og Thich Nhat Hanh kalder det for en dimension fuld af frihed, fred og glæde.
Uanset er denne dimension den spirituelle dimension af menneskelivet. Kun gennem kontakt med og en grundig forankring i denne dimension, især praktiseret gennem mindfulness og meditation, kan vi redde verden.
Engagement i livet (handlingens dimension)
Det har stor betydning, at vi kan engagere os i livet, sådan at vi kan være med til at skabe balance, sundhed, medfølelse og glæde for både os selv og alt på jorden. Der er lidelse, smerte og sorg nok i forvejen, så det behøver vi ikke opfinde mere af, men det er vigtigt, at vi både kan være med lidelsen, til en start vores egen (i stedet for at fornægte det eller dulme det) og gennem denne kontakt opleve og erfare vigtigheden også af medfølelse, omsorg og venlighed.
De eksistentielle grundvilkår
Disse eksistentielle grundvilkår kan beskrives parvis og som dilemmaer, som det er vores opgave at finde en balancegang i. F.eks. skal vi balancere et liv mellem at være alene og være en del af et fællesskab, at vi lever og skal dø en dag, at vi er begrænset af historisk-materielle sociale og økonomiske forhold og har frihed og valg indenfor disse, at vi knytter os og at alting forandrer sig, at vi kan opleve øget bevidsthed og medfølelse i en verden der ikke har øje herfor.
Disse grundvilkår møder vi typisk i grænsesituationer, i overgange, ved forandringer, ved sygdom og smerte af forskellig art, men dog også lige så meget i dagligdagen, i kontakten med andre og med verden omkring os.
Human being
På engelsk hedder ‘menneske’ human being, hvilket Eckhart Tolle sammenligner med bølgen og vandet.
‘Human’ står for den særlige dyre-art, som vi er, dvs. den form, som vi nu engang har.
‘Being’ står for den tidsløse, formløse bevidsthed, som han sammenligner med ‘vandet’. Han siger også, at ordet ‘being’ jo indeholder ‘be’, dvs. at være, hvilket er menneskets essens (at være) i flg. mange spirituelle traditioner.
Doing and being - at gøre og at være
Igen en anden måde at betragte ‘bølgen og vandet’ på, er gennem dét, der på engelsk hedder doing ad being, som jeg også har skrevet om her.
Mange mennesker lever desværre uden egentlig dybere kontakt med sig selv og livet. Sat på spidsen er det moderne vestlige hverdagsliv – bølgens liv – et liv i gøren. Der skal hele tiden gøres noget, handles, udrettes noget. Udtrykt med et farverigt engelsk ord er denne verden en “insane” verden, som Eckhart Tolle kalder den. Det er en gøren, der ultimativt har ført til talrige kriser: klimakrise, økologisk krise, identitetskrise, etc.
Hvorimod det ultimative liv langt hen er et liv i væren. Væren med os selv og væren med livet. Væren med alt det, der er godt og med alt det, der er udfordrende. Eller som Thich Nhat Hanh siger: “Don’t just do something, sit there.”
At balancere livet
Det er med tungen lige i munden at skulle være menneske, at være dig og mig, at skulle engagere os i livet og samtidig balancere livshistoriske-, eksistentielle- og ultimative forhold. Det er nok en af livets sværeste opgaver: rejsen indad mod at finde meningen med vores eget liv og dermed også livets sandhed. Som samtidig er modet til at blive den, vi allerede er.
Så hvad gør vi? Vores opgave i denne situation er at leve vores liv i den historiske dimension og samtidig være bevidste om, at vi er underlagt eksistentielle grundvilkår og er en del af den ultimative dimension og af alt eksisterende liv.
Vores praksis i følge Jon Kabat-Zinn, Thich Nhat Hanh og mange andre bliver da kontinuerligt at øve os i at være til stede med, hvordan vi har det og hvad der sker os i det nuværende øjeblik. Gennem denne praksis bliver vi nærværende med dét, der nu engang er og og står dermed med begge ben godt plantet i vores konkrete liv (den historiske dimension) og med vores hjerte, sjæl og bevidsthed i dét, der både gennemstrømmer, men også transcenderer det konkrete liv.