Psykologsamtaler med unge voksne
Måske har du det ligesom jeg selv har det, at livet godt nok kan opleves som en balancegang nogle gange mellem at være fantastisk og at være nok så udfordrende?!
Hvad vil det overhovedet sige at være til, at være dig og at finde din vej eller retning i det hele? Og hvordan beskæftige sig med disse udfordringer, hvis du måske ikke har det store overskud dertil eller ved, hvor og hvordan du skal lede? For slet ikke at tale om, hvis der er deciderede vanskelige udfordringer i dit liv?
Dét har optaget mig hele mit liv og optager mig stadigvæk. Som ung var jeg en søgende sjæl, dels fordi jeg var så heldig lige efter gymnasiet at få lov til at læse psykologi, men dog også fordi jeg havde det ret svært med mig selv. Ak, ja.
At være ung voksen
Så kan der siges noget ‘klogt’ på få linjer om at være ung voksen i aldersgruppen ca. 18-35 år. Well, let me try.
Som ung voksen befinder man sig ofte i en spændende, men også brydsom proces med at finde sin egen identitet, kønsidentitet, uddannelses- og erhvervsvej og andre vigtige ting i livet. Man skal for alvor stå på egne ben, samtidig med man skal orientere sig i og finde balance i livet og håndtere væsentlige livsudfordringer. På et tidspunkt er man så blevet “voksen” og skal måske for alvor til at bygge fundamentet til ens voksne liv.
Det kræver en række både personlige og sociale kompetencer.
De personlige kompetencer er, at kunne mærke efter, være klar over egne behov og følelser, kunne sætte sig mål, være motiveret, kunne strukturere og skabe overblik og sammenhæng og en lang række andre ting.
De sociale kompetencer drejer sig om at begå sig som den, man nu engang er, i forskellige sammenhænge, samtidig med man udvikler og erfarer sig selv på ny.
Det kræver også et godt kompas, da man må formode, at du skal en bestemt vej og en bestemt retning.
Der er mao. rigeligt at se til og ja, det er spændende og nej, det er ikke altid lige let og tjaehh, nogen gange er det ret svært.
Samtaler om at være ung voksen
Og i øvrigt også om spiritualitet, meditation, mindfulness og ‘væren i nuet’ og om valg og meningen med livet.
Samtaler med unge voksne pårørende
Disse unge voksne kan i dag være partnere til en med udfordringer eller være det, som vi normalt kalder voksne børn eller skyggebørn (det sidste er en gammeldags betegnelse, som jeg ikke bruger, men alligevel skriver her for nemheds skyld).
Jeg har haft en hel del pårørendegrupper med unge voksne og talt med måske 150+ unge voksne, der samtidig havde det med i bagagen, at de kom fra en barndom eller ungdom med psykisk syge eller psykisk sårbare forældre eller søskende eller var partner til en med psykiske udfordringer. Det kom der bla. på et tidspunkt denne artikel i Psykolog Nyt ud af, der handler om at være ung voksen og samtidig pårørende (voksent barn) til en med en psykisk sygdom/psykisk sårbarhed.