At træffe valg kan være forholdsvist enkelt, men kán også være svært og ikke mindst, fordi et valg altid træffes på baggrund af fra de givne omstændigheder. Det kan derfor være en god ide, at vi sætter os ned, mærker godt efter og på baggrund af det træffer vores valg.
I bedste fald har vi modet og ressourcerne og ved hvilken vej, vi vil gå og dermed, hvad vi vil beslutte os for. Men det er dog ikke altid tilfældet.
Langt de fleste af os træffer det meste af tiden almindelige, kedelige og konforme valg, som ikke får ret meget sved frem på panden. Af og til gør det lidt ondt i maven, men det er især, når vi skal overskride vores egne grænser eller omgivelsernes konforme regler. Og vi plejer såmænd at overleve det.
Men det er dog ikke altid, det er sådan. Til tider sker faktisk det modsatte. At vi er nødt til at træffe et valg, uden at have det fornødne grundlag for vores beslutning og uden nødvendigvis at have ressourcerne til at udføre valget, men fordi vi føler os kaldet til det.
Det sker også af og til, at vi præsenteres for muligheder eller begrænsninger, der gør det nødvendigt, at vi tager tingene på os, at vi tager livet eller dele heraf op til fornyet overvejelse. Enten fordi vi selv finder det nødvendigt eller fordi livet præsenterer os for forhold, som vi er nødt til at tage stilling til. Det kan være alt muligt, der ‘rammer’ os udefra, både af gode og mindre gode ting.
Andre gange sker tingene over længere tid – vi præsenteres for noget, tænker videre over det, snakker med andre, prøver en del af det vi godt ku tænke os, lader tiden gå, vender tilbage, tager en beslutning……..og prøver noget nyt og radikalt anderledes.
Uanset skal vi tage stilling, beslutte os for noget og føre det ud i livet. Med større eller mindre konsekvenser for vores videre færd.