"No one is more worthy of your kindness and compassion than you are"

- Tchich Nhat Hanh

Psykologsamtaler med pårørende

Psykolog med mange års pårørende erfaring

Jeg er uddannet autoriseret psykolog og har mange års erfaring indenfor pårørendeområdet. 

Både pårørende til psykisk syge og sårbare borgere og til pårørende til en nærtstående ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. Jeg taler også med pårørende til misbrugende, omsorgssvigtende eller alkoholiserede forældre.

Jeg taler ofte med pårørende om det at være pårørende, hvor det at være pårørende er hoved fokus. Men det sker lige så tit, at jeg taler med borgere om forskellige udfordringer i deres liv, hvor det at være pårørende er en del af det. 

Mit fokus i samtaler

Pårørende befinder sig ofte i et dilemma, hvor de på den ene side ønsker at hjælpe, støtte og være der for den person, de er pårørende til og på den anden side kæmper med at passe på sig selv.

Mit fokus i samtaler med pårørende er først og fremmest, hvordan det er at være pårørende og ofte også, hvordan det i øvrigt hænger sammen med ens liv. Mao. et fokus på, hvordan man egentlig har det med og håndterer det særlige vilkår, der er i ens liv, at man er pårørende. Herudover hvordan man kan leve med, at en anden, som man er så tæt på, har det særlige vilkår at være særlig udfordret i livet.

Med baggrund i dette er det så muligt at tale om, hvordan man bedst muligt kan forholde sig til det at være pårørende og samtidig passe på sig selv.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link
Powered by Social Snap