65+ års livserfaring

35+ års psykolog erfaring

25+ års psykoterapeut-erfaring

Min faglige tilgang

“It is only with the heart that one can see clearly. What is essential is invisible to the eye.”

– Rævens hemmelighed til Den lille prins

Jeg arbejder som psykolog og psykoterapeut med en eksistentiel og sundhedspsykologisk tilgang.

Min faglighed bygger både på min uddannelse som psykolog, min psykoterapeutiske uddannelse og mange års erfaring med terapi – både som terapeut og gennem mit eget terapeutiske arbejde.

Det betyder, at jeg i samtalerne trækker på både psykologisk viden, terapeutisk erfaring og min egen erfaring med at være menneske.

Grundlæggende møder jeg dig med respekt for, hvem du er, og for det liv, du lever. Jeg er optaget af at forstå, hvordan livet ser ud og opleves fra dit sted – frem for at passe dig ind i en bestemt teori eller metode.

Min tilgang er især inspireret af eksistentiel psykologi og psykoterapi og af de vilkår, vi alle lever med som mennesker. Samtidig bruger jeg psykologisk viden og konkrete perspektiver, når de kan hjælpe med at skabe større klarhed i det, du står i – i dit forhold til dig selv, til andre og til dit liv.

Et eksistentielt menneskesyn

Jeg ser ethvert menneske som en person med et unikt livsforløb, betydningsfulde relationer og egne tanker om mening og retning.

Fra et eksistentielt perspektiv er de grundlæggende temaer i menneskeliv:

  • mening og retning

  • identitet og selvforståelse

  • tab, sorg og eksistentiel angst

  • frihed, valg og ansvar

  • relationer, grænser og afhængighed.

Dette eksistentielle menneskesyn danner rammen for min praksis. Det betyder, at vi ikke kun taler om konkrete udfordringer, men også om erfaringen af at være menneske her og nu.

Hvordan jeg arbejder

Jeg er en livserfaren psykolog og psykoterapeut og kombinerer bred, faglig viden med personlig livserfaring. 

Det indebærer, at jeg i mødet med dig:

  • skaber et trygt rum til refleksion og udforskning
  • er rolig og nærværende
  • arbejder med både konkrete problemstillinger og dybere livstemaer
  • lytter til dét, du oplever og som fylder her-og-nu
  • tilpasser samtalerne efter din situation og dit tempo.

Hvis du er mere nysgerrig på min profil

Hvis du er nysgerrig på mit livs- og menneskesyn

Læs mere om forskellige emner, som jeg er optaget af og bygger min praksis på:

  • eksistentiel psykologi og terapi
  • Irvin D. Yalom og de eksistentielle grundvilkår
  • de store menneskelige spørgsmål:
    – hvad vil det sige at være menneske
    – hvad er livet egentlig for noget?
  • mødet med livets vilkår:
    – når livet gør ondt
    – sorg, tab og eksistens.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.