Psykologsamtaler med pårørende

 

“No one is more worthy of your kindness and compassion than you are”

– Thich Nhat Hahn

Jeg er uddannet autoriseret psykolog med speciale i pårørende til psykisk syge og psykisk sårbare. Af og til taler jeg også med pårørende til personer med en fysisk sygdom og til f.eks. voksne børn af misbrugende eller alkoholiserede forældre/ACA’ere og generelt omsorgssvigtede voksne børn.

Jeg har mange års erfaring indenfor pårørende-området og samtaler, rådgiver, underviser og superviserer indenfor området. Især pårørende til psykisk syge og sårbare (se nedenfor), men også andre pårørende.

Mit fokus i samtaler

Pårørende befinder sig ofte i et dilemma, hvor de på den ene side ønsker at hjælpe, støtte og være der for den person, de er pårørende til og på den anden side kæmper med at passe på sig selv.

Hvordan kan du bedst muligt forholde dig til det at være pårørende og samtidig passe på dig selv?

De fleste pårørende, der henvender sig til en psykolog, gør det, fordi de er belastede og ofte ret slidte af at være pårørende. Nogle gange sker henvendelsen, fordi der er sket noget forholdsvist nyt i ens nærtståendes (og dermed ens eget) liv og i så fald er man ofte berettiget til en henvisning til en psykolog over sygesikringen. Ofte sker henvendelsen pba et længere forløb, hvor man efterhånden som pårørende når en grænse for, hvad man kan magte og er løbet tom for ideer til, hvad nyt man kan afprøve. Henvendelser sker ofte også med et ønske om at få hjælp til, hvordan man kan hjælpe ens nærtstående.

Mit fokus i samtaler med pårørende er først og fremmest, hvordan det er at være pårørende og ofte også, hvordan det i øvrigt hænger sammen med ens liv. Mao. et fokus på, hvordan man egentlig har det med og håndterer det særlige vilkår, der er i ens liv, at man er pårørende. Herudover hvordan man kan leve med, at en anden, som man er så tæt på, har det særlige vilkår at være særlig udfordret i livet.

Med baggrund i dette er det så muligt at tale om, hvordan man eventuelt kan håndtere sin pårørende-relation anderledes.

At være pårørende til psykisk sårbare

At være pårørende

At være pårørende er et grundvilkår, der ofte har store konsekvenser for ens liv. Pårørende har tit mange blandede tanker og følelser, bekymrer sig og har næsten altid dårlig samvittighed. De er ofte gode til at tage sig af andre, men ikke altid så gode til at tage vare på sig selv. Pårørende udfylder ofte en hjælperrolle og er både medlevende, medfølende og nogle gange også medlidende. De kan slås med at sætte grænser og med at mærke, hvad de selv har brug for.

Voksne børn

Mange børn og unge af psykisk syge og sårbare forældre, af misbrugende, alkoholiserede eller af omsorgsvigtende forældre oplever forskellige former for svigt pga. den manglende omsorg i barndommen og/eller ungdommen.

Disse børn og unge bliver som voksne til “voksne børn”, dvs. voksne, der stadigvæk har det svært enten pga. følgevirkninger af barndommen/ungdommen og/eller pga. fortsatte vanskeligheder med deres ene eller begge forældre.

Voksne børn udvikler ofte en særlig slags identitet kendetegnet ved, at de f.eks.:

  • slider med lavt selvværd og præstationsangst og har svært ved at anerkende sig selv
  • stiller umulige og urealistiske krav til sig selv, samtidig med de har svært ved at stille krav og have forventninger til andre
  • har svært ved at slippe ansvar og kontrol og af samme grund har svært ved leg og spontanitet
  • har svært ved at slippe ansvaret for deres pårørende
  • har svært ved at skifte miljø og kan opleve det særligt belastende at indgå i en gruppe, i skolen, i institutionen, på arbejdspladsen, mv.
  • kan have svært ved at mærke deres følelser, fordi de er vant til ofte at måtte tilsidesætte dem, tilpasse sig og undertrykke deres behov.
Voksne børn, fortsat

De voksne børn slås ofte med følelser som skam- og skyldfølelser, lavt selvværd, mindreværds- og afmagtsfølelser, ’ked af det-hed’, depressive og selvdestruktive følelser og tanker, uforløst sorg, irritation og vrede, stor ensomhedsfølelse og en oplevelse af at være udenfor/anderledes.

Herudover ofte blandede følelser i forhold til den, de er pårørende til. Følelser, der kan stritte i forskellige retninger og nogle gange lidt svære at navigere i.

Mange voksne børn lærer som mestringsstrategi at tage ansvar og at være i kontrol. De lærer at tage sig af andre og at indrette sig efter omgivelsernes behov, følelser og humør. Mange voksne børn påtager sig alt for tidligt i livet rollen som den voksne i familien, hvilket almindeligvis kaldes at være ’for tidlig voksen’.

Nogle voksne børn har haft en så omsorgssvigtet og traumatiseret barndom, at de har særlig svært ved at blive klar over, hvem de egentlig selv er. Hvad de føler og har behov for. Hvem de egentlig er og hvad de vil med livet.

Mange voksne børn slås med vanskeligheder i nære relationer til andre – familie, kæreste/ægtefælle, børn og venner – men også i andre relationer, som f.eks. arbejds- og studierelationer.

Forældre

Det kan være et ret belastende livsvilkår at være forælder til et barn, der er psykisk syg eller sårbar og det kan have store konsekvenser for ens ægteskab, for ens hverdags- og arbejdsliv og for hele ens eget velbefindende som voksen.

Forældre til psykisk syge og sårbare børn, unge og voksne børn er om nogle ramt og belastet af grundvilkåret, at de er pårørende. Efterhånden som vores børn bliver større, er det meningen vi som forældre skal give slip på dem, men dette vanskelligøres meget, når vores børn ikke trives, uanset hvilken alder de har.

Hvis barnet er under 18 år, kan det kræve hele familiens energi og hvis barnet er over 18 år og egentlig skulle være moden og ansvarlig for eget liv, men ikke er det eller magter det, kan det være svært både at være der som forælder og samtidig også have overskud til sig selv også.

At være forælder og pårørende vanskeliggøres nogen gange af, at man er alene om opgaven eller at man tackler opgaven forskelligt som forældre. Der kan også være andre søskende i familien, der skal tages hensyn til og det kan være svært at finde overskuddet til det også.

Søskende

Søskende, der vokser op med en psykisk sårbar bror eller søster, oplever ofte mange af de samme forhold, som voksne børn gør. Nogle gange er de ikke kun søskende, men faktisk også voksne børn, da de både er pårørende til en søster eller bror, men også er pårørende til en af deres forældre.

Søskende er ofte nødt til at finde ud af at navigere i en familie, hvor hoved-fokus ofte er på deres syge eller sårbare bror eller søster og hvor der til tider kun er lidt overskud dem også. At navigere i dette og i livet i øvrigt sker meget forskelligt fra søskende til søskende, bla. alt efter, hvordan de (u)udtalte krav til en er fra de andre familiemdlemmer, hvordan kommunikation er i familien, hvordan familien i øvrigt er og hvordan ens liv ellers ser ud.

Tidligere kaldte man søskende for ‘skyggebørn’, hvorimod vi i dag taler mere om, at søskende udover at være de unikke børn, unge og voksne, de er, også har det grundvilkår i livet at være pårørende.

Familiemedlemmer, venner og andre

Det er ikke usædvanligt at andre nærtstående familiemedlemmer også indgår i en nær pårørenderolle til et andet familiemedlem, f.eks. i kraft af at være onkel, faster, moster eller lignende, hvilket også kan medføre alvorlige og tunge belastninger, dilemmaer og valg.

På samme måde kan man f.eks. som nabo, ven, studie- eller arbejdskammerat  stå i en situation, hvor man ofte kan have brug for støtte til at navigere i de følelser, tanker og oplevelser, som ens relation til en anden person, der har det svært, igangsætter.

Partnere

Er man kæreste med en psykisk sårbar, centrerer ens kæresteforhold sig ofte omkring ens partners vanskeligheder. Kæresteforholdet bliver ofte væsentligt anderledes, end de fleste andre kæresteforhold og det kan være endog svært at finde balance mellem at være kæreste og være partner.

Partnere har nogle gange – som alle mulige andre personer – noget “med i bagagen”, hvilket selvfølgelig også influerer på, hvordan man i dag er partner.

Jeg ser at du er træt
men jeg kan ikke gå
alle skridtene for dig
du må gå dem selv
men jeg vil gå dem med dig
jeg vil gå dem med dig

Jeg ser du har det hårdt
men jeg kan ikke græde
alle tårerne for dig
du må græde dem selv
men jeg vil græde med dig
jeg vil græde med dig

Jeg ser du vil gi’ op
men jeg kan ikke leve
livet for dig
du må leve det selv
men jeg vil leve med dig
jeg vil leve med dig.

– Bjørn Eidsvåg: “Jeg ser du er træt”

Min faglige baggrund

Både som privatpraktiserende psykolog og som leder af en psykologisk rådgivning under Landsforeningen SIND har jeg i de sidste mange år arbejdet med pårørende både i form af almindelig rådgivning, samtaler og pårørendegrupper.

Jeg har også en hel del erfaring med at supervisere og vejlede andre, der arbejder med pårørende, holde foredrag til pårørende og til professionelle om det at være pårørende.

Som psykolog har jeg gennem årene haft mange samtaler og grupper med pårørende.Jeg har også haft samtaler med pårørende til borgere med en fysisk sygdom. Som leder har jeg været med til at uddanne, supervisere og undervise mange psykologer og psykologistuderende i, hvad der er særligt ved at være pårørende og at arbejde specifikt med pårørende.

Af og til holder jeg foredrag, workshops og cafe-møder både for Lfs. SIND og andre organisationer.

Publiceringer

Jeg har skrevet en bog til pårørende om det at være pårørende. Bogen hedder Pårørende til psykisk sårbare – en bog til voksne børn, søskende og partnere, Dansk psykologisk forlag, 2014.

Jeg har også skrevet en artikel “Pårørende & psykisk sårbarhed” i Psykolog Nyt nr. 10, 2015 om det at være ung voksen og pårørende samtidig.

Jeg har flere gange været interviewet og skrevet artikler vedrørende gode råd til pårørende. Den seneste gang, hvor jeg blev bedt om at give mit bud på de bedste gode råd til pårørende, var oktober 2019 til www.dr.dk, som du kan se her.

Tilskud fra ‘danmark’

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, giver “danmark” et tilskud på 300 kr. pr. samtale (max 7.200 kr. på 12 måneder) til pårørende. Tilskuddet forudsætter dog, at der er sket noget radikalt i dit liv indenfor det sidste 1/2 år og at dette er baggrunden for samtalerne.

Du kan se mere herom her.

Rådgivning eller samtaler?

Hvis du ønsker rådgivning, støtte, viden eller andre synsvinkler på dine pårørendeproblemstillinger, er du meget velkommen til at sende mig en besked, hvilket du nemmest gør fra min kontaktside.