Psykolog & psykoterapeut Kim Bonnesen

Psykologsamtaler med dig, der gennemgår en livskrise

Større og mindre skelsættende begivenheder er en del af de flestes liv og er typisk knyttet til begivenheder, som mange oplever (f.eks. at miste job, skilsmisse, stress, kærestebrud, at få konstateret en sygdom, at opleve sorg) og til overgange i vores liv (f.eks. at flytte hjemmefra, stifte familie, overgangsalder, gå på pension).

Mange klarer sig ganske udmærket igennem disse større og mindre begivenheder og det gælder ikke for alle, at de udvikler sig til en livskrise. For de fleste er det f.eks. en glædelig begivenhed at flytte hjemmefra, men for nogle kan det også være en ekstra udfordrende periode. For nogle er det nærmest en identitetskrise at blive fyret og for andre er det en lettelse. For mange er det en dejlig skelsættende begivenhed at blive forældre, men for nogle er det en stor ambivalent mundfuld.

Men når disse begivenheder bliver til en livskrise, ryster de os ofte en hel del og er ofte forbundet med, at mange spørgsmål melder sig. Typisk spørgsmål som “hvad nu?” og “hvad herefter?”, herunder ikke sjældent spørgsmål om mening, tab, identitet, formål, retning, mv.

I en livskrise oplever vi os ofte sårbare, kan have mange forvirrende og måske svære tanker og følelser og føle, at vi nærmest fra den ene dag til den anden – eller over længere tid – har mistet os selv og verden, som vi ellers kendte den før krisen. Det opleves tit som om, at verden fra i går af er forsvundet (eller delvis forsvundet) og at verden pludselig er blevet et langt mindre trygt sted at være i.

Nogen oplever disse kriser som en midtvejs livskrise (knyttet til at vi oplever, at vi mere eller mindre står midtvejs i livet). Andre oplever det som en eksistentiel livskrise (knyttet til at store dele af vores væren-i-verden er udfordret) og ikke sjældent opleves en livskrise også som en identitetskrise.

Ligesom alt andet i livet tackler vi hver især livskriser forskelligt. Vores mestringsstrategier og ressourcer er forskellige og det betyder ofte også noget, om vi tidligere i livet har erfaret noget lignende, dvs. hvilke erfaringer og oplevelser, vi i forvejen har med livsomrystende og livsudfordrende hændelser. Vores kendskab til os selv, til psykologi om livet og om sindets natur, vores evne til at være nærværende med os selv i modgang, mv., har også stor betydning. Foruden selvfølgelig adgang til rådgivning, støtte og netværk.

Dog er der også ofte stor forskel i vores mestringsstrategier alt efter, om der er tale om en såkaldt udviklingskrise eller traumatisk krise. Dvs. om der er tale om en krise opstået på baggrund af f.eks. skilsmisse, opsigelse, sygdomsforløb, mv., som alle kan opleve eller traumatiske forhold som f.eks. vold og voldtægt, tortur, ulykker og samfundskriser.

Krisereaktioner

Når vi pludselig oplever noget voldsomt belastende og livstruende, reagerer vi med krisereaktioner. Dvs. krop og sind er for en stund ude af balance og gør alt, hvad de nu kan for at håndtere den aktuelle situation. Vi er for en stund slået ud af kurs og reagerer både kropsligt, følelsesmæssigt, socialt og mentalt. Hensigten med disse reaktioner er, at krop og psyke på så kort tid som muligt skal kunne tilpasse sig den nye situation, som vi pludselig står i.

Krisereaktioner er således naturlige, men også en voldsom overbelastning af krop og sind og skal derfor meget gerne aftage indenfor forholdsvis overskuelig tid.

Typiske kriser i denne forbindelse er f.eks. opsigelse/fritstilling, skilsmisse, konstatering af sygdom, tab og livstruende hændelser.

Der er selvfølgelig stor forskel på, hvilken kritisk hændelse, vi har oplevet og selv når det er sagt, er det meget forskelligt, hvad vi mennesker oplever som en krise og hvordan vi hver især reagerer. Nogle reagerer med deciderede og ‘lammende’ krisereaktioner (f.eks. ved pludselig tab eller livstruende hændelse), hvorimod andre for en periode reagerer med at være ‘ved siden af sig selv’ (som f.eks. ved en fritstilling eller skilsmisse).

Tilpasningsreaktion

Livskriser kaldes også tilpasningsreaktion, da krop og psyke arbejder på højtryk for at tilpasse sig en ny virkelighed.

Hvis vores tilpasning til den pågældende krise, som vi står i, ikke slår til, kan vi udvikle f.eks. angst, depressive reaktioner eller en belastningsreaktion. Se mere om depression her og belastningsreaktion her.

De lidt mere kliniske betegnelser ’tilpasningsreaktion’ og ‘belastningsreaktion’ dækker ofte bedre over den mere ‘permanente’ livskrise, som man kan opleve, når man over lang tid har været belastet, f.eks. fordi man er pårørende, har en alvorlig sygdom, er i et usundt forhold, har oplevet flere belastende forhold samtidig, mv.

Samtaler om livskriser og livsmestring

Som psykolog taler jeg med mange personer, der på forskellig vis er ramt af livet og ofte også står i en eller anden form for livskrise.

I mine samtaler tilbyder jeg et støttende og undersøgende frirum, hvor du kan udtrykke, hvordan du har det og jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker med dig og hvordan du kan navigere i den nye situation.

Vi kan også se på, hvordan du kan genfinde et nyt ståsted, hvor du kan være nærværende og livsduelig. Måske ikke lige nu, men på et tidspunkt.

Jeg har i øvrigt skrevet lidt mere bredt om livskriser og livsmestring andetsteds her på mit website, som du finder her.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.