Der er flere ting, som vi kan gøre, når vi som pårørende rammes af udmattelse. Men det allervigtigste er at passe på os selv. Passe på os selv, som i at være venlige overfor os selv og som i aktivt at bestemme os for at tage vare på os selv.
Det kaldes almindeligvis self-compassion og er det bevidste valg og ønske om at kunne lindre egen følelsesmæssige smerte.
Og ved at øve os i self-compassion kan vi samtidig blive bedre til at være empatiske, være medfølende og være i kontakt med vores nærtstående uden at blive udmattede heraf.
Vi bliver også bedre rustede til at være med det, der gør ondt, i stedet for at gå i handle- eller løsningsmode. Eller sagt på en anden måde bliver vi bedre til at agere (med baggrund i os selv) i stedet for at reagere.
Self-compassion er at give dig selv iltmasken på førend end en anden. Af den simple grund, at hvor meget du end prøver, kan du ikke i længden kun være der for en anden, uden samtidig at passe på dig selv.
Mange pårørende fravælger dog dette. Fravælger at have fokus på sig selv – at tage vare på sig selv – at være venlige overfor sig selv – at tage iltmasken på først. Men konsekvensen er også herefter: udmattelse, udbrændthed, sygemelding, stress, angst, depressive reaktioner, ondt i kroppen. Fortsæt selv.
Derfor siger jeg også nogle gange noget paradoksalt, at hvis du ikke vil tage vare på dig selv for din egen skyld, så gør det for din nærtståendes skyld. Jo mere du kan få balance i dig selv, få ro i dig selv, få hvilet og tanket op, desto bedre en pårørende bliver du også.
Som ekstra gevinst bliver du også en bedre far eller mor, søster eller bror, datter eller søn, kæreste, bedstefar eller bedstemor., tante eller onkel.