PÅRØRENDE RESSOURCEKIT:
RELATIONSFORMER
Nærhed og afstand i relationen til din nærststående
At have en passende og hensigtsmæssig nærhed og afstand til den, du er pårørende til, handler om at adskille dig selv fra din nærtstående og give plads til dig selv og med udgangspunkt i dine egne behov og følelser ”genforhandle”, hvor nær en afstand, der skal være imellem jer. Forestil dig, at du har to cirkler. Den ene er dig selv og den anden er din nærståendes. Hvis du har flere, du er pårørende til, kan du forestille dig, at du har en cirkel, der er dig og en cirkel for hver af dine pårørende.
Du kan nu ved hjælp af cirklerne forsøge at beskrive, hvordan dit forhold er til din nærtstående.
Velafbalanceret forhold
F.eks. kan du til en start forestille dig, at et almindeligt velafbalanceret forhold kunne se sådan her ud:
Hvis det er tilfældet, læser du nok ikke disse linjer og du opsøger sikkert heller ikke rådgivning og støtte.
En (for) tæt relation
Langt de fleste pårørende, der opsøger hjælp, har enten en tæt relation eller rettere en nok for tæt relation. En tæt relation er på mange måder ikke noget problem i sig selv, så længe den er sund (hvad det så end vil sige) og man som sådan har et godt forhold til hinanden.
Men i forholdet til en psykisk sårbar skyldes en tæt relation næsten altid, at den pårørende har svært ved at sætte grænser og passe på sig selv. Dvs. i bund og grund have den fornødne afstand, der er vigtig for at kunne passe på sig selv. Den fornødne afstand er dog også vigtig for ikke gøre sin nærtstående en bjørnetjeneste (f.eks. ved at hjælpe, hvor man ikke skal) og for ikke at vanskelligøre vedkommendes recoveryproces.
En tæt relation ser sådan her ud:
Ambivalent relation
Mange pårørende har en ambivalent relation til deres nærtstående, dvs. en relation, der enten svinger mellem at være tæt eller mere fjern og som er fuld af blandede følelser eller bare er ambivalent med blandede følelser:
Distanceret relation
Endelig kan en relation være distanceret. Hvis den pårørende har distanceret sig fra den nærtstående, søger vedkommende sjældent hjælp eller overhovedet oplever sig selv som pårørende. En distanceret relation indeholder næsten altid selvbeskyttelsesmekanismer og kan være meget pinefuld at være i.
Nogle pårørende ønsker dog en tættere relation til deres nærtstående og opsøger evt. støtte hertil, f.eks voksne børn, der gerne vil have kontakt igen til deres psykisk syge eller sårbare forælder, som de ellers har distanceret sig fra.
Nogle gange er det dog den psykisk sårbare, der distancerer sig fra sin familie, hvilket er hårdt og sorgfuldt at skulle opleve. Det samme gælder, når forældrene af den ene eller anden grund ikke må have kontakt med eller kun begrænset kontakt med deres børnebørn. Den pårørende søger da evt. rådgivning mhp. alligevel at kunne få en tættere relation og hvis det ikke er muligt støtte til at bære situationen.
En distanceret relation vil da se sådan her ud:
Er det muligt at ændre relationen til min nærtstående?
Hvis du har vanskeligheder i din relation til din nærtstående, kan det være en god ide at se på, hvilken slags relation, I har og om du har mulighed for at ændre på denne.
Det kræver tit indsats på flere forskellige områder, som f.eks. jeres kommunikation, at du tager vare på dig selv og at du understøtter din nærtståendes sunde sider.