Livs- og menneskesyn
Vi er alle sammenhørige med hinanden og mit liv kan ikke adskilles fra andres liv, min tilværelse ikke fra andres tilværelse og min sundhed er afhængig af andres sundhed. Mit liv og hele min eksistens er afhængig af andres liv og eksistens, ikke kun menneskers, men andre dyrs og alle levende organismers, ligesom de er afhængige af, hvordan jeg lever mit liv.
På samme måde som mennesket er et komplekst bio-psykosocialt væsen, er planeten også et sårbart øko-system. I den udstrækning vi kan passe på Jorden, dens have, jord, luft, ressourcer, energier og alt det andet, der findes her – som var der før os og stadigvæk vil være der, efter at vi har forladt verden – i den udstrækning passer vi på os selv og hinanden og giver den næste generation de bedste muligheder for at leve et godt liv.
Meningen med livet
Meningen med livet i en større sammenhæng: forpligtelse til at tage vare på os selv, andre og alt levende.
Som menneske er vi det eneste dyr på jorden, der kan forholde sig til sig selv og til andre og i en global sammenhæng tage os af hele jorden, dens ressourcer og alle indbyggere. Dermed har vi en etisk og moralsk forpligtelse til at passe på hele jorden. En forpligtelse, der tilmed kan opleves meningsgivende og meningsfuld.
Måske er vi født med denne forpligtelse, måske ikke, men i det øjeblik vi ér født, er den os givet. Forpligtelsen til at tage vare på os selv, på andre og på planeten. En forpligtelse, der samtidig angiver nogle bestemte værdier i den måde, vi må forholde os til Moder Jord, til dyrene, planterne og hinanden på, således at alt og alle får optimale udfoldelsesmuligheder.
Meningen med livet i en individuel sammenhæng: at møde op til os selv, andre og livet.
Vi har kun dette ene liv og meningen med vores eget liv er at leve det, at være i det og at undersøge, hvad det vil sige at være mig – at være et menneske – at være i live – og være i Livet.
Hvilket bla. også handler om værdier og grundholdninger som opmærksomhed, tålmodighed, tillid, accept, gavmildhed, glæde, taknemmelighed, overbærenhed, venlighed, medfølelse, refleksion, sindsro, kærlighed og at finde sig til rette med livets svære stunder.
Hvis du er i tvivl, så spørg dine bedsteforældre – spørg en person, der er ramt af en livskritisk sygdom – spørg en person, der har mistet en elsket – spørg en døende.
Livsengagement og livshåndtering
Mit fokus i mit arbejde er at arbejde på at skabe mere nærvær, self-compassion, livskraft, -engagement og -mening, således at den enkelte kan opleve tilværelsen mere meningsfuld, begribelig og håndterbar. Til gavn for vedkommende selv og for alle andre.
I den forstand arbejder jeg med sundhedsfremme og eksistentiel- og spirituel udvikling.
Jeg er også af den opfattelse, at det er vigtigt, at vi som mennesker stiller os selv spørgsmålene:
- hvordan vil jeg bruge den tid, der er mig givet?
- hvordan kan jeg være nærværende og givende ift. mig selv og andre?
- hvad er et meningsfuldt liv for mig? hvad er et godt liv?
- hvordan skal jeg orientere mig i mit liv? hvad er mine værdier og mine intentioner?
Værdigrundlag
Mit liv hviler på bestemte værdier, som jeg kontinuerligt stræber imod at efterleve.
Det er også værdier, der danner grundlag for mit faglige virke:
- vi er som mennesker en del af livet, som alt andet og de samme lovmæssigheder, der gælder alt, gælder også os
- vi er alle forbundne med hinanden, med andre dyr, med alle levende organismer og med hele jorden, i fortid, i nutid og i fremtid og vi har alle et ansvar for at tage vare på os selv, på hinanden og på moder jord
- vi er alle unikke personer, der har brug for kontakt med andre mennesker, evner at tage vare på sig selv og har behov for at leve et godt og meningsfuldt liv – det ligger indbygget i os som mennesker, uanset hvem vi er, og hvad vi har det svært med
- vi har brug for kontakt med andre mennesker, der grunder sig på et autentisk, medfølende, bekræftende og respektfuldt nærvær
- vi må bestræbe os på at leve på en autentisk og ordentlig måde
- vi må alle forholde os til livets dobbelttydighed, at livet både er glædeligt og smerteligt
- vi kan alle miste orienteringen, blive slået ud af kurs og have brug for støtte til at genfinde os selv og livet – nogle har, måske i perioder eller mere permanent, mere brug for støtte til at kunne leve et godt liv
- vi er alle sårbare overfor livet og må i sidste instans overgive os til, at livet er større, end vi selv er.