SELF-COMPASSION

Self-compassion er at være bevidst tilstede med os selv, at være venlige overfor os selv og at opleve os forbundet med andre.

Vær overfor dig selv, som du er overfor andre

Almindeligvis siger vi, at vi skal være overfor andre, som vi gerne vil have, at de skal være overfor os.

Men vi kunne lige så godt sige, at vi skal være overfor andre, som vi er overfor os selv. Det betyder derfor også, at vi skal være støttende overfor os selv og være venlige, accepterende og omsorgsfulde overfor os selv.

Self-compassion

“Self-compassion involverer at behandle dig selv, som du ville behandle en ven, der har det svært – selvom din ven dummede sig eller føler sig utilstrækkelig, eller bare står over for en hård livsudfordring.

Vestlig kultur lægger stor vægt på at være venlig overfor vores venner, familie og naboer, der kæmper. Men ikke, når det kommer til os selv.

Selv-compassion er en praksis, hvor vi lærer at være en god ven for os selv, når vi mest har brug for det – at blive en indre allieret snarere end en indre fjende. Men typisk behandler vi ikke os selv, som vi behandler vores venner.”

“Med self-compassion, lærer vi at tale til os selv som til en god ven. “Jeg er så ked af det. Er du okay? Du må være så ked af det. Husk jeg er her for dig og jeg værdsætter dig så meget. Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe?”

(c) Kristin Neff & Christopher Germer. The MIndful Self-Compassion Workbook.

Self-compassion er både en opmærksom, kærlig og venlig holdning til os selv, men også noget, der lige så meget fordrer handling.

Self-compassion er således også at deltage i konkrete aktiviteter, hvor vi udtrykker venlighed og omsorg overfor os selv mhp. aktivt at skabe psykologisk velvære. Ligesom det også er at sige ‘nej’, sætte grænser og aktivt passe på os selv.

De tre komponenter i self-compassion

Self-compassion handler ikke kun om at behandle os selv som en god ven, men udover den venlige, støttende og accepterende tilgang til os selv, forudsætter self-compassion også bevidst nærvær og en følelse af sammenhørig med andre.

Venlighed overfor os selv

Hvis vi har det svært eller hvis livsomstændigheder er udfordrende og føles svære at bære, kan vi være ret selvkritiske og dermed gøre det endnu sværere for os selv.

Vi har da brug for noget, der kan balancere dette og kan vælge at være venlige, støttende og opmuntrende overfor os selv. Vi kan tilbyde os selv varme, accept og beskyttelse, uden at dømme eller forholde os selvkritiske til os selv.

Vi kan da vælge at være overfor os selv, som vi ville være overfor en god ven.

Nærvær (opmærksomhed/ mindfulness)

For at kunne være self-compassionate er vi dog nødt til først at kunne stoppe op og være med vores oplevelse, som den udfolder sig lige nu. Dvs. være med vores tanker, følelser, kropslige sensationer og hvad der ellers er i vores opmærksomhedsfelt lige nu, uden at vurdere dem og uden modstand eller undgåelse.

Vi er først nødt til at blive klar over, at ‘det er åbenbart sådan jeg har det lige nu’, hvilket giver os mulighed for mere bevidst at vælge, hvordan vi vil forholde os til os selv eller situationen. F.eks. ved at være venlige og omsorgsfulde overfor os selv.

Bevidst nærvær er således dét, der gør, at vi kan være med os selv lige her og nu og vælge, at vi vil forholde os på en støttende og hjælpsom måde overfor os selv.

Forbundethed (følelse af samhørighed)

Når vi er venlige overfor os selv, minder vi os samtidig os selv om, at vi ikke er alene.

Vi minder os selv om, at ‘ligesom jeg’ er der i dette øjeblik også andre, der har det svært og at alle mennesker laver bommerter, mister orienteringen og går igennem svære perioder i deres liv.

Denne viden om, at vi aldrig er alene giver en følelse af sammenhørighed og oplevelse af fælles menneskelighed. Vi er ikke alene om at have det svært – det er et grundvilkår ved det at være menneske.

Inspireret af Kristin Neff & Christopher Germer. The MIndful Self-Compassion Workbook.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link
Powered by Social Snap