Øv dig i at stoppe op og mærke efter: hvad sker der lige nu? hvordan har jeg det? hvad er jeg optaget af? er jeg til stede med mig selv?
Vis dig selv opmærksomhed og øv dig i at gå på opdagelse i, hvad der fylder lige nu. Og i, hvad der udgør dette øjeblik, det som Echkart Tolle kalder ‘the issness of this moment’, dvs. essencen af dette øjeblik.
Øv dig i at være med, hvad der nu end er lige nu – især også selvom det, du møder, er svært.
Find nogle enkle yoga-øvelser (af den slags, der er langsomme og som oftest kaldes hatha- eller mindful yoga) på nettet, download en gratis meditationsapp (f.eks. bruger jeg selv Insight Timer) og prøv dig frem med nogle enkle meditationer.
Hvis muligt, da tag ud i naturen, i den nærliggende park og brug naturen og vejret som en hjælp til at blive mere nærværende.