Sorg og tab er kærlighed, der fortsætter efter det, vi har mistet.
At sørge er at give plads til denne kærlighed og langsomt finde nye måder at leve på, samtidig med at det, vi har mistet, får en ny plads i os.
Når vi oplever tab, mister vi ikke kun en person, et arbejde eller en relation. Vi mister også en måde at være i verden på – en måde, hvor kærlighed, identitet og mening kunne udfolde sig.
Hvordan vi mister, har også betydning. Når døden kommer pludseligt – ved eksempelvis en ulykke, kort tids sygdom eller selvmord – kan verden opleves som brat forandret, og sorgen kan være præget af chok, uvirkelighed og en søgen efter mening og forklaringer.
Sorg er derfor ikke kun følelser, men en livsproces og et eksistentielt rum, hvor krop, hjerte og sind forsøger at finde vej i en forandret verden.
Den berører hele vores eksistens: vores selvforståelse, vores relationer, vores værdier og vores forestillinger om fremtiden.
Når vi mister, mister vi ikke blot noget udenfor os – vi mister også noget af den verden, vi kendte, og den person, vi var i den.
På den måde kan sorg opleves som en stille, men dyb eksistentiel omorientering, hvor vi langsomt må finde et nyt ståsted i livet efter tab.