Sorg og ventesorg
Hvordan sørger vi, når vi er ved at miste, men stadigvæk også har?
Hvis vi er nærtstående til en, der er alvorligt syg, vil vi opleve mange tab i én lang tabsproces, hvor meget ændrer sig. Samtidig er vedkommende her stadigvæk, hvilket kan være en forvirrende oplevelse.
Imens går vi og venter på det næste …….. og det næste …….. og det næste tab. Og gør os mange tanker og følelser om, ja, men, hvad nu, hvad om lidt og hvad sidenhen?
Ventesorg
Ventesorg er en levende sorg, mens livet endnu er i gang. Den opstår, når vi ved, at vi snart vil miste en eller noget, vi holder af – f.eks. ved alvorlig sygdom eller demens, men kan også dreje sig om funktioner, relationer, mv.
Vi kan da føle sorg, håb, frygt, afmagt og kærlighed på én gang. Vi oplever dobbeltheder: kærlighed/træthed, tilstedeværelse/afstand, håb/frygt.
Vi oplever små og store afskeder undervejs, når hverdagen og relationen ændrer sig. Vi fyldes ofte med ambivalens og mange blandede følelser og ofte også af skyldfølelse over ikke at slå til eller afmagt overfor det, der ikke kan ændres.
Ventesorg kan være usynlig for omgivelserne, kan vare i lang tid og kan af samme grund være meget opslidende.
Det kan dog også være en tid, hvor nærhed og betydningsfulde øjeblikke får ekstra betydning.
Det særlige ved ventesorg
I modsætning til sorg efter et tab, hvor tabet er sket og opgaven bla. nu er at integrere sorgen i vores øvrige liv, er ventesorg en processorg:
- vi mister i små bidder – tid opleves både langsom og presset på samme tid
- vi genforhandler vores relation flere gange og vi forbereder os både praktisk og følelsesmæssigt
- vi både elsker, håber og sørger samtidigt og forsøger at følge med i det, der forandrer sig
- vi forsøger både at være til stede og at forberede os på samme tid.
Er du i en sorgproces og er der noget af ovennævnte, der resonerer hos dig?
Kontakt mig her og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.