Sorg og tab
“When you learn how to suffer, you suffer much less”
Og at sørge er at give plads til den bevægelse og igen finde nye måder at leve på – og samtidig give det, man har mistet, en ny plads.
Hvad er sorg?
Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløse og at sørge er at finde nye måder at udtrykke denne kærlighed på.
Når vi mister, mister vi også en bestemt måde vores kærlighed, mening og tilknytning kunne udtrykke sig på. Blot forestil dig, at du mister dit job – en forælder – en god ven – en kæreste – for slet ikke at tale om dit hjemland – din kultur – en fysisk del af dig selv. Fortsæt selv listen.
Sorg er den proces, der sættes i gang, når krop, hjerte og psyke forsøger at lande i det hele og orientere sig – hvor skal al den kærlighed, tilknytning, betydning og mening hen, når den ikke længere kan gå samme sted hen som før?
Sorg er derfor ikke kun en følelse, men en proces og et rum, der rummer mange andre ting end blot triste følelser.
For det første sørger vi alle forskelligt og det samme tab har forskellig mening og betydning for forskellige personer.
For det andet er sorg hele spektret af, hvad det vil sige at være et menneske, hvilket er langt mere end blot tristhed, savn og længsel. At være et menneske – også i sorg – kan også være vrede, taknemmelighed, skyld, tomhed, lettelse, savn, længsel.
Sorg er også
- ændret identitet
(hvem er jeg nu uden min ven, mit arbejde, min mor, mit gode helbred?) - kropslige reaktioner
(vores krop og kropslige funktioner påvirkes også af tabet) - eksistentielle spørgsmål (om f.eks. valg, identitet, mening, betydning, tilknytning, frihed, begrænsning, død og sygdom)
- tilpasning til en ny både indre og ydre virkelighed.
Sorg er relationen, kærligheden, tilknytningen og meningen, der fortsætter indeni, når den ydre relation til det, vi har mistet, er forandret eller brudt.
Hvad vil det sige at sørge?
At sørge er at finde en ny måde fortsat at være i relation til det tabte – samtidig med vi gennemgår en transformationsproces, hvor vi bliver et andet menneske.
Det er både en indre og en ydre proces og bevægelse, der både følges ad, men hvor den ene proces i perioder kan være mest fremherskende.
Livets smerte og sorg
“Every loss we experience offers us an opportunity for growth. The pain is not meant to be a punishment, but a pathway to gain understanding, strength, and insigt into ourselves and how we choose to live our lives”
Mange forhold gennem livet medfører smerte, tab og sorg for os. At vi har en krop medfører smerte, at vi knytter os til andre, til ting og til ideer medfører smerte. At vi mister og at vi ældes medfører smerte. Mennesker, der er tæt på os, kan have det svært og det gør derfor også ondt på os. Smerte er en uundgåelig del af livet og livets vej er i perioder en smertelig og sorgfuld vej.
Sorg og sorgfølelser er ofte ligetil, men kan også være komplekse, meget følelsesmæssige og kropslige, unddrage sig sproget og bevæge os hid og did, når den da ikke låser os fast. På den måde er sorgen som livet – en gåde, et mysterium, en opdagelsesrejse, noget komplekst og samtidig noget meget enkelt.
Smerte og glæde
Hvis vi formår at leve med tabet som en ikke-kun sorgfuld ting, men som noget, der efterhånden får en ny plads i os, sammen med alt det andet, vi bærer rundt med os, kan vi opleve den anden side af sorg-mønten. Sorgens modsætning er ofte en bedre evne til at være til stede, en større taknemmelighed og ydmyghed overfor det, der nu engang er og en større bevidsthed om, hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt i livet.
At det gør ondt at komme dertil, kan jeg selv skrive under på. At det gør ondt at miste, kender jeg som alle andre. At det gør ondt at mindes det mistede eller det, der ikke kunne lade sig gøre, kan jeg bestemt skrive under på. At det gør ondt at have gjort andre ondt, uden at man ville det, kender jeg også til. Men hvor gerne jeg end ville kunne ændre på fortiden, kan jeg ikke, men må i stedet for erkende, at det altid bragte nye muligheder med sig. Muligheder, der ikke ville have kunnet lade sig gøre, hvis det andet ikke skete, som forudsætning.
Livet indeholder både smerte og glæde og vi kan ikke få det ene uden det andet. Faktisk eksisterer smerte og glæde ofte samtidig, men da vi ikke kan se tingene i et større (tids)perspektiv, tror vi, at det er enten godt eller ikke-godt. Det, der gør ondt lige nu, kan vise sig at indeholde gode ting på anden vis og det, der er godt lige nu, kan være bygget på et urealistisk grundlag og faktisk medføre os smerte.
"Tårernes land er et gådefuldt rige"
"Things falling apart is a kind of testing and also a kind of healing. We think that the point is to pass the test or to overcome the problem, but the truth is that things don’t really get solved. They come together and they fall apart. Then they come together again and fall apart again. It’s just like that. The healing comes from letting there be room for all of this to happen: room for grief, for relief, for misery, for joy"
I smertens mørke bliver vi fortvivlede, mister kræfter og fokus, bliver drænede og triste, overvejer måske om livet er værd at leve. I smertens lys bliver alting klarere og står skarpere og prioriteringer bliver ofte lettere. Der er ligesom ikke så meget at rafle om. Kriser og smerte er gode døråbnere og gode eksistentielle og spirituelle øjenåbnere for et mere autentisk, ydmygt og taknemmeligt liv.
En bog, som jeg holder meget af og har læst flere gange og som på fineste vis beskriver det, at livet er så mangetydigt – både smerteligt og glædeligt – er Thich Nhat Hanhs lille tynde bog No Mud, No Lotus.
Bogen har jeg skrevet mere om her, hvor jeg også skriver noget om ‘den første og den anden pil’, dvs. at en ting er, hvordan vi har det (feks, at noget gør ondt og volder os smerte), noget andet er, hvordan vi tager det, dvs. hvordan vi selv forholder os til, at noget gør ondt (og dermed ofte bringer lidelse for os selv, oveni det, der i forvejen gør ondt). Paradoksalt nok er det ofte den måde, som vi tager tingene på, der volder os lige så store vanskeligheder som det, der rent faktisk rammer os.
En anden lille tynd og sorg-klog bog, som jeg igen og igen vender tilbage til, er Julian Barnes bog Vejen op, vejen ned. Bogen er en spøjs bog i tre små dele. De to første dele handler om luftballoner og luftskippere. Bogens sidste tredjedel beskriver sorgens mysterium med baggrund i Julian Barnes egne oplevelser med sorgen efter hans hustrus død. Jeg har citeret lidt fra bogen ovenfor på siden her.