Mange voksne, der står midt i livet, er stressede og familieliv, arbejdsliv, det sociale- og personlige liv lægger beslag på alle ens kræfter. Man gør alt for at følge med, være på og være som de andre, samtidig med at man vist nok også skal være sig selv. Og det har man så efterhånden måske gjort i en del år.
Andre voksne er ikke en del af det ’pulserende liv’ og oplever sig ’sat udenfor’, slås måske med mentale og psykologiske udfordringer, autoimmune sygdomme eller andet. Det kan også føre meget livs-stress med sig.
Mange voksne får en midtvejskrise knyttet til, at halvdelen af ens liv er gået og hvad så nu?! Nogle oplever, at de umiddelbart har ‘alt’, men oplever sig alligevel tynget af følelser og tanker. Nogle oplever, at livet blev en stor mundfuld, oplever sig måske udbrændte og fortabte ift., hvordan de nu skal gribe det hele an.