Psykologsamtaler med dig, der er neurodivergent

Hvis du har en autisme eller asperger diagnose, ved du også, at du på mange måder tilhører en del af befolkningen, der kognitivt, følelsesmæssigt og socialt fungerer på andre måder end flertallets.

Personer med en autisme eller asperger diagnose beskrives desværre ofte (både blandt læger, psykologer og andre), dels med stereotypier og klicheer, dels med negative beskrivelser. Endnu et eksempel på, at vi ikke er et specielt rummende, forstående og integrerende samfund, der sætter pris på de forskellige kompetencer, synsvinkler og livsstile, der nu engang karakteriserer os hver især.

Personer med neurodivergens (f.eks. ordblindhed, ADHD, autisme, aspergers) oplever sig ofte anderledes, udenfor, misforstået og uden de sædvanlige mestringsstringsstrategier (f.eks. sociale færdigheder), som nu engang oftere gør livet lidt lettere. 

Hertil kommer, at der ofte går en del år, inden det opdages, at man er neurodivergent. Mange bliver først diagnosticeret i teenageårene eller som voksen. Mange neurodivergente er både pga. det, men også som følgevirkning af ikke at passe ind i et neurotypisk samfund, ofte også karakteriseret af angst, depression, stress og belastningsreaktioner.

Jeg har efterhånden talt en del med personer, der var på forskellige steder på spektret, som det jo også kaldes. Af og til, fordi de havde en bestemt diagnose (typisk autisme, aspergers, ordblindhed), men oftere pga. forskellige livsudfordringer, som vi jo alle har, hvor det at være neurodivergent var en del af deres måde at være i og forholde sig til verden på.

At være neurodivergent i en neurotypisk verden

Livet i sig selv kan være en stor mundfuld og der kan være rigeligt at tage fat på. Hvis man oven i føler sig udenfor, anderledes, ikke som de andre og oplever, man har et anderledes “sprog”, end andre, kan det gøre livsmestring endnu mere udfordrende.

Gennem samtaler kan vi arbejde med:

  • de særlige udfordringer, der nu engang er i dit liv og med din profil
  • egen-omsorg og selv-accept
  • selvbillede, selvopfattelse og selvværd.

Personligt er jeg i følge MBTI en INFJ’er (se mere her) og neurodivergent. Og har mange – og mange blandede – oplevelser med at være atypisk i en for mig anderledes verden. Det har været en lang rejse med at acceptere mig selv, finde et sted at høre til/ et hjem, kunne udfolde mine styrkesider og udvikle mine mere uudviklede sider.

Det samme er også muligt for dig.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.