Psykologsamtaler med dig, der har en alvorlig sygdom
Eksistentiel psykolog og sundhedspsykolog. Samtaler om sygdom, liv, relationer og mening.
Måske lever du med noget, der har forandret dit liv grundlæggende. Noget, der har sat spørgsmålstegn ved tryghed, håb og fremtid.
I sådanne perioder kan det være hjælpsomt at have et rum, hvor der ikke er noget, du skal forklare eller tage hensyn til — men hvor du kan være med det, der fylder.
Alvorlig sygdom
Alvorlig sygdom — livskritisk, livstruende, kronisk eller autoimmun — kan ryste os dybt.
Den kan vække tanker og følelser om tab, identitet, mening, relationer, sundhed og skrøbelighed, og bringe livets eksistentielle grundvilkår tæt på.
Når vi rammes af sygdom, forandres hverdagen.
Vi skal forholde os til diagnoser, behandling og mødet med sundhedssystemet, men også til alt det “rundt om” — tanker, følelser og nye praktiske realiteter.
Nogle oplever, at spørgsmål om livets mening og identitet melder sig, og at det kan være svært at finde fodfæste i en hverdag, der er ændret.
For nogle vækkes også overvejelser om livets spirituelle dimension og oplevelsen af at være forbundet med noget større.
Det kan være en del af det rum, som samtalerne kan give — et sted, hvor der er plads til at udforske både det, der er svært, og det, du undrer dig over.
Kontakt
Hvis noget af dette er genkendeligt for dig, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde ud af, hvordan samtaler kan støtte dig.
Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dit tempo. Der er plads til både følelser, tanker og de spørgsmål, som sygdom kan vække.
Kontakt mig her og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.